Kategori: Ikke kategoriseret

  • Sigrife med hvid tank-top

    Sigrife med hvid tank-top

    Fotoprojekt 227 af 365

    Der er noget helt særligt ved dette portræt af Sigrife. Hun står der – enkel, autentisk, men med en styrke, der næsten kan mærkes. Den hvide tanktop understreger hendes naturlige og afslappede stil, og det er netop denne enkelhed, der lader hendes personlighed skinne så klart igennem.

    Hendes hår falder i bløde, viltre bølger, som om det er fanget midt i et øjeblik af frihed. Og hendes blik? Det er direkte og intenst – et blik, der fanger dig og holder fast, som om hun har noget vigtigt at fortælle. Det er den slags blik, der taler uden ord og inviterer dig til at dvæle lidt længere ved billedet.

    Der er ingen unødvendige distraktioner her – bare Sigrife og hendes stærke, naturlige udstråling. Hver eneste detalje, fra hendes afslappede stil til hendes rolige energi, fortæller en historie om ægthed og selvsikkerhed.

    Dette portræt handler ikke om effekter eller opsætning. Det handler om et menneske, der står lige dér – i nuet – og bare er. Og det er det, der gør det så kraftfuldt.

    Om modellen
    Model: Sigrife

  • 196/365 @sigrife on purple #365days #photooftheday

    from Instagram: https://instagr.am/p/CgFco81M8gu/
  • 178/365 @miss.gingerain on the floor #365days #photooftheday #ginger

    from Instagram: https://instagr.am/p/CfXXvDLsHoK/
  • 177/365 @violet_irina_ and her shadow #365days #photooftheday

    from Instagram: https://instagr.am/p/CfUmqL2MkcC/
  • 176/365 @violet_irina_ by the window #365days #photooftheday

    from Instagram: https://instagr.am/p/CfSLryrMRer/
  • 159/365 @sigrife and her beautiful eyes #365days #photooftheday #eyes

    from Instagram: https://instagr.am/p/CejtECJMucO/
  • Manglende objektiv information i Lightroom CC (2015.5) og Lightroom 6.5

    Manglende objektiv information i Lightroom CC (2015.5) og Lightroom 6.5

    [et_pb_section fb_built=”1″ admin_label=”section” _builder_version=”3.0.47″][et_pb_row admin_label=”row” _builder_version=”3.0.48″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.0.47″][et_pb_text admin_label=”Text” _builder_version=”3.21.1″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”]

    Tilbage i marts måned, udgav Adobe en opdatering til Lightroom, som fjernede noget vigtigt data fra Lightroom databasen. Det var EXIF oplysninger om hvilket objektiv billedet var taget med. Men kun i forbindelse med import, billeder der allerede var importeret har stadig disse detaljer.

    Det er ikke nok at opdatere sin Lightroom – Man skal også tvinge den til at genindlæse metadata for billederne – I mit tilfælde er det billeder fra Februar 2016 og frem der mangler metadata, ca 5500 billeder.

    Sådan gendanner du information om objektivet på dine billeder

    Start med at opdatere din Lightroom til den seneste version, dette kan gøres med din Adobe Creative Cloud klient, hvis du benytter Lightroom CC. Eller ved at hente den fra Adobe’s hjemmeside, hvis du bruger Lightroom 6. Når den er hentet, skal du markere alle de billeder der mangler oplysninger om objektivet (Lens Details) og gemme metadata til disk. Når den er færdig skal du importere metadata den anden vej, og det gør du ved indlæse metadata igen.

    Jeg har lavet en lille video der beskriver, hvad du skal gøre for at, gendanne dine metadata.

    Virtual Copies

    Hvis du benytter Virtual Copies af dine billeder, skal du oprette nye Virtual Copies – Og kopiere ændringerne fra de gamle kopier, til de nye. Det bliver også beskrevet i Adobes hjælpedokument.

    Her er Adobes vejledning: https://helpx.adobe.com/lightroom/kb/lens-metadata-hidden-on-some-cameras-in-lightroom-6-5.html

    [/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

  • Aldo Stiletter

    Aldo Stiletter

    [before-after width=”950px” move_on_hover=”true” viewer_position=”center” label_one=”Før” label_two=”Efter”]
    Aldo stilettos - OriginalAldo stilettos - Processed
    [/before-after]

    En lidt anden genre end de sædvanlige portrætter, denne gang et stilleben. Et par af min kones Aldo stiletter.

    Hun havde i noget tid ønsket sig nogle nye højhælede sko, så for nogle dage siden tog jeg forbi Aldo butikken i Frederiksberg Centret for at kigge lidt. Og selvom der var mange lækre sko, var det dem her der var de fedeste. Et par højhælede stiletter af mærket Whitney (eller Somilleda-90), og dem skulle hun bare have. Jeg fandt samtidigt et par rigtigt lækre sko til mig selv, jeg har smidt et billede af dem på Instagram – du kan følge mig der, og du kan finde mig som @ruprect.

    Aldo herresko, Stephson-2
    Mine nye Aldo sko

    Men måske skulle jeg også lave en “foto session” med mine nye sko, som jeg gjorde med min kones?

    Aldo stiletter i blåt lys

    Billedet er taget ved en lang eksponering (6. sekunder), med næsten intet lys i stuen – Til højre i billedet er det logoet på computeren der oplyser hælen på den ene stilet, og fra venstre er det lyset fra fjernsynet. Resten af lyset er nogle halogen lamper over sofabordet. Men som nogen i gruppen Danske Fotografer Facebook gjorde mig opmærksom på, tog selve æble logoet for meget opmærksomhed – Så det er blevet retoucheret bort.

    Aldo stiletter – inden Apple logo blev fjernet
  • Copenhagen Pride 2012, fotogalleri, billeder og indtryk

    Copenhagen Pride 2012, fotogalleri, billeder og indtryk

    [et_pb_section fb_built=”1″ admin_label=”section” _builder_version=”3.0.47″ custom_padding=”0|0px|37.4028px|0px|false|false”][et_pb_row admin_label=”row” _builder_version=”3.0.48″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.0.47″][et_pb_text admin_label=”Text” _builder_version=”3.0.74″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”]

    Copenhagen Pride (deres hjemmeside) er den årlige LGBT (Lesbiske, Bøsser, Biseksuelle og Transpersoner) festival i København, som har eksisteret siden 1996. Festivallen løber over en uge, og afsluttes med en stor parade som går fra Frederiksberg Rådhusplads til Københavns Rådhusplads.

    Jeg har ikke tidligere set optoget, men med mit nye kamera i hånden tog jeg af sted til Copenhagen Pride i lørdags.

    Da jeg ankom til Frederiksberg Rådhusplads kl 12.30, var der stadig en halv time til selve paraden skulle gå af sted – Så der var godt proppet med mennesker i både store og flotte udklædninger (Se fuldt galleri i bunden), og bestemt også med fotografer.

    Copenhagen Pride Parade = Venlige og smilende mennesker

    Da optoget drog af sted kl 13.10, var det en dejlig stemning af glade mennesker der havde set frem til denne dag. Der var en del grupper, som gik og så var der også en del lastbiler med glade og feststemte mennesker. Efter ca. en halv time forlod slutningen af paraden pladsen foran Frederiksberg Rådhus, og jeg hoppede på cyklen for at køre foran optoget og tage imod dem ved Oehlenschlægersgade/Frederiksberg Alle/Vesterbrogade.

    Jeg stod i krydset i halvanden time, og det var den tid det tog for paraden at passere. Så det var tid til lidt frokost, og så cyklede jeg ind til Rådhuspladsen. Jeg tog ikke så mange billeder derinde, og var vel nok lidt mættet af 3 timers fotografering. Jeg syntes også der var lidt rodet derinde pga. metrobyggeri, forhåbentlig bliver det bedre over de næste par år. For det er bestemt ikke sidste gang jeg tager til Copenhagen Pride Parade.

    Tak til alle deltagere og arrangører af Copenhagen Pride Parade 2012!

    Galleri

    Samlet tog jeg lidt over 1000 billeder, 15 videoklip og det hele fylder 32GB da jeg som altid skyder mine billeder i RAW. Her er et galleri med mine billeder, de er stort set ubehandlede – Bare lige konverteret til JPEG, så vær ikke for hård ved dem.

    Galleriet består af 369 billeder, og det letteste er, hvis du klikker på det første af billederne, og så bruge pile tasterne til at gennemse dem.

    Kamera: Nikon D800

    Objektiver: Nikkor 50mm f/1.8, Tamron 28-300mm f/3.5-6.3

    [/et_pb_text][et_pb_gallery posts_number=”8″ show_title_and_caption=”off” _builder_version=”3.21.1″ gallery_ids=”26925,29143,27053,27149,27273,27269,27267,27205,27203,27197,27173,27171,27219,27255,27229,27227,26761,26753,26749,26747,26771,26799,26789,26783,26781,26741,26679,26675,26663,26693,26701,26713,26709,26815,26917,26903,26889,26939,26963,26961,26877,26847,26843,26837,26817,26849,26871,26865,26861,26859,26983,26451,26449,26441,26477,26475,26471,26489,26497,26613,26611,26609,26599,26597,26591,26617,26645,26643,26641,26589,26535,26521,26515,26513,26501,26499,26583,26567,26563,26647,27083,27079,27075,27071,27065,27063,27051,27095,27099,27147,27113,27107,27047,27015,27003,26991,26989,27025,27035,27033,27029,27027,27155,27165″][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

  • Billeder skal udskrives, ikke samle digital støv

    Billeder skal udskrives
    Husk at billeder skal udskrives

    Dine billeder har bedst af at blive præsenteret på væggen, så de ikke bare ligger og samler ‘støv’ på din harddisk. Hvis du har en god printer, bør du derfor engang imellem udskrive dem, bare et enkelt af en af dine modeller, af et landskab, eller af et familiemedlem – Det betyder så meget at man får dem væk fra skærmen.

    Har du ikke en printer selv, kan du også bestille dem hos en af de mange online udbydere, jeg har tidligere bestilt billeder Pixum og bøger hos Blurb. Og har begge gange været yderst tilfreds. Engang imellem kan man på f.eks. Downtown eller lignende hjemmesider, få et godt tilbud på lærredsprint.

    Billeder fra et meetup

    Tilbage i Juni var jeg til Michael Bang’s meetup – Photomeetup Copenhagen, der tog jeg nogle billeder af Jeannelle. Og det er bare et af de billeder der fortjener at komme ud på papir, du kan se mine udskrifter herunder, det lille er bare et test print – Der er ingen grund til at spilde et A3 ark for blot at finde ud af at der mangler en farve i blækpatronen. Det er printet på min Epson Stylus 1290, en forholdsvis gammel printer med 1 sort og 1 farve patron (med 5 farver).

    Billeder af udskrifter
    Lille print er 10×15 og stor print er A3

    Der er måsken nogen der bemærker at der er lidt forskel i farverne på de to print, det er fordi mine små 10×15 bare er noget billigt papir fra Netto til 70 kr for 100 ark (5,50 kr pr. udskrift inkl blæk), og A3 papiret er Epson papir der passer til min Epson printer (ca 50 kr. pr udskrift inkl blæk).

    Nu mangler jeg bare en ramme – Den må jeg købe i morgen.

    Og så mangler jeg forresten også en farvekalibrerings enhed der også kan kalibrere min printer, jeg har kigget lidt i retning af Color Munki for den kan kalibrere både skærm og printer. Nogen der har erfaringer med den, eller kender til alternative produkter?

    Selve billedet af Jeannelle kan ses i mit portræt portfolio.

  • De hemmelige billeder

    Når jeg venter på et eller andet, f.eks. bussen, toget – eller når min datter er i bad plejer jeg at sidde og lege med min telefon, en iPhone 4. Og mange gange tager jeg lidt besynderlige billeder. Som da jeg tog et billede af min finger, med mit nye macro objektiv til min iPhone. Andre gange tager jeg billeder af busser, toge, bygninger og mennesker på gaden. Disse billeder får som regel lov til at blive liggende på min telefon, eller også kommer de ind i mit Lightroom bibliotek for at have dem et sted.

    Et af de ting jeg tager rigtigt mange billeder af er toiletter, man keder sig, og skal jo lave et eller andet imens man venter. Og så kan man lige tage et billede af en toiletrulle, en håndsæbe eller nogle linjer i fliserne. Men hvad tager du billeder af når du venter, og er det billeder du gemmer i al hemmelighed? Eller er jeg den eneste der tager billeder af revner, hjørner og lamper på toilettet?

    Mine hemmelige billeder

    Her er et galleri af billeder jeg tog sidst jeg sad i badeværelset, og ventede på at min datter legede færdig i badekaret.

  • Før/efter workflow

    Der er nogle stykker der har spurgt til min før/efter process på mine billeder, så jeg har lavet en lille video der beskriver mit workflow. Og hvilken plugin jeg bruger til min Word Press. Se videoen herunder.

  • Nikon D800 ligger på første pladsen hos DxOMark

    Nikon D800 ligger på første pladsen hos DxOMark

    [et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”3.21.1″][et_pb_row _builder_version=”3.0.48″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.0.47″][et_pb_text _builder_version=”3.0.74″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”]

    DxOMark er et firma som specialiserer sig i, at måle optisk kvalitet i både kamerahuse og objektiver. Og de har netop frigivet testen af Nikon D800.

    Resultatet er ganske imponerende, og gør at D800 havner på en 1. plads, og slår derved Nikon D4 der havnede på en 2. plads for kun et par dage siden. På det tidspunkt havnede D4 på en score på 89, og på første pladsen lå Pentax One IQ180 Digital Back med en score på 91.

    Nu ligger Nikon D800 på første pladsen, med en score på 95.

    Nogle vil sige at det grænser sig til pixelpeeping, men der er noget lækkert i at vide at det kamera man har bestilt ligger på første pladsen. De har endnu ikke testet Canon 5DMKIII – Og mon ikke den kommer et godt stykke deropad?

     

    [/et_pb_text][et_pb_image src=”https://www.photofolio.dk/wp-content/uploads/2019/03/Nikon-D800-ligger-paa-foerste-pladsen-hos-DxOMark.jpg” _builder_version=”3.21.1″][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

  • John Wright 60’er stil

    John Wright D800 Photoshoot - Behind the scenes
    John Wright har lavet en Behind the scenes video, da han skød en 60’er inspireret billedeserie.

    Den britiske fotograf John Wright, har brugt et D800 kamera til at skabe nogle helt forrygende billeder. Jeg er klar over at disse billeder sagtens kunne være skabt med et Canon 5D MKII, eller tilsvarende. Det er mere udtrykket i hans billeder og video jeg er helt vild med.
    (mere…)

  • Nikon D4 og D800 video features

    Nice Lady Productions har lavet en video om D4 og D800’s video muligheder.

    • Der er eksempler på D4’erens normale, DX og x2.7 crop modes. Det vises også at den indbyggede mikrofon er en mono mikrofon, så for at få stereo lyd skal man bruge en ekstern mikrofon. F.eks. Nikon’s egen ME-1 retningsbestemte stereomikrofon.

    • Videoen viser også Power Aperture, hvor man benytter de forreste funktionsknapper til at styre blænden i forbindelse med videooptagelse, men det fungerer kun hvis man optager til en ekstern HDMI optager.
    • Der vises også et eksempel på Live Frame Grab, hvor man kan tage et billede imens man filmer (i 1920×1280).
    • Disse ting er gældende på både D800 og D4, men det er kun D4 der har x2.7 crop mode, samt Live Frame Grab.

    Fundet via Nikon Rumors.

  • Nikon D800 interview med Jim Brandenburg

    What Digital Camera har et 20 minutters interview med Jim Brandenburg, der igennem 30 år har arbejdet for National Geographic.

    Dette er et uddrag på ca. 5 minutter, hele interviewet kan ses hos What Digital Camera.

    Interviewet starter med at de snakker om at D800 nok skulle have været annonceret noget tidligere, men pga. tsunamien i Japan i 2011. Blev lanceringen udsat. Han brugte Nikon D800 i en måneds tid sidste sommer, og det var ikke en E model han benyttede.

    http://youtu.be/uXwfxweNDro

    Imponerende kvalitet i Nikon D800

    Han var imponeret over ISO kvaliteten på Nikon D800, og sagde at den var en del bedre end Nikon D700 (som jeg personligt syntes er meget tilfredsstillende). Men det var ikke det han skulle teste, så det var hans personlige tests.

    Han fortæller også at han var fascineret af at have teknisk personale med hele tiden, så kunne han bare spørge dem. Han har altid brugt RAW, og han konstaterede at D-Lighting kan deaktiveres i Nikon’s RAW software. Så man mister ikke kvalitet på at aktivere det, så nu bruger han det mere og mere.

    Efter at have brugt det i en måned, følte han at han benyttede et mellemformat kamera, pga. den høje opløsning følte han at det har en bedre dynamisk vidde. Men der opstår også de problemer som der er ved mellemformatet, f.eks. er kameraet meget følsomt over for rystende hænder – Da selv de mindste rystelser kan ses på billederne.

    Men brug 20 minutter på at se hele interviewet på What Digital Camera.

    Jim Brandenburg’s hjemmeside
    Jim’s Blog

    Fundet via Nikon Rumors

  • Nøj hvor er Nikon D800 lækkert

    Beskåret til portræt (25 mpix)

    Så har jeg været forbi Goecker og røre ved både D800E og D4, og det er begge nogle lækre kamerahuse.

    Da jeg ankom omkring kl 15, var selve præsentationen forbi og der stod en 20-25 mennesker forsamlet. Der var mange der stod i kø til D800 huset, så det var D4’eren jeg først fik mellem hænderne. Det føles virkeligt lækkert, men er stadig ikke prislappen på 44.000,- værd for mig.

    Den havde hurtig fokusering ved Live View, og det lyder bare lækkert når man fyrer 9 billeder i sekundet.

    Efter lidt ventetid, og lidt snak med andre fotografer, fik jeg endeligt D800E i hænderne. Jeg spurgte Per Buchmann efter batterigrebet, men det var desværre ikke med. Men Per sagde at grebet er bedre, end det til D700’eren. Jeg prøvede lidt forskellige ting med kameraet, blandt andet at sætte den helt op til ISO 6400, noget den klarede lige så flot som mit D700.

    Det føles lidt mindre i hænderne, så jeg kan mærke jeg skal holde lidt anderledes, eller også var det bare objektivet der er anderledes end mine egne optikker. Nu kan jeg bare vente til d. 22. marts, hvor det bliver frigivet. Så hvis jeg er heldig, har jeg det engang i slutningen af april måned.

    Jeg tog nogle billeder med min iPhone – Se dem herunder

    (mere…)

  • Video test: Nikon D4 mod Nikon D800

    Så er der blevet lavet en video af Fenchel & Janish, som viser forskellen på et Nikon D4 og et Nikon D800 ved ISO 3200.

    Detaljerne er som følger:

    Objektiver benyttet er et Nikon 50mm f/1.8 og et Nikon 85mm f/1.8

    Indstillinger i begge kameraer:
    ISO 3200
    Blænde f/2.8
    Lukker 1/50s
    Billeder pr. sekund: 25p

    Se videoen herunder

    http://www.youtube.com/watch?v=Y0OfA3jFLp0&hd=1

    Der er noget mere støj på D800 siden, men det er vel også at forvente – Jeg syntes at den klarer sig fint ved ISO 3200.

    De har også lavet en test ved ISO 100:

    http://www.youtube.com/watch?v=3gLD4YDM6ng&hd=1

    Der er lidt rygter på facebook om at videoerne er falske, da man ikke må bruge pre-produktions udstyr til sådan noget. Men lad os nu se. Under alle omstændigheder, så glæder jeg mig stadig til mit D800 – Og til Goeckers Nikon arrangement i morgen.

  • Skal, skal ikke, SKAL

    Nikon D800 inkl. MB-D12 batterigreb

    Det er det klassiske dilemma, om man skal investere i nyt udstyr når man nu er tilfreds med det man har. Eller om man skal gå efter det nyeste, fordi “man skal jo ikke gå ned på udstyr”.

    Jakob Kjøller holder indtil videre stand, imens Brian fra Fotomalia.dk har valgt at gå All-In på udstyret. Det drejer sig jo selvfølgelig om Nikon’s nye kamerahuse, D800 og D4, til hhv. ~18.800,- og ~43.800,-. D800 kommer dog også i en D800E udgave som har fået fjernet et Low Pass Filter, den står til 24.000,-~,

    Disse kameraer vil begynde at havne i ivrige fotografers hænder fra marts 2012, hvis jeg er heldig får jeg mit D800 engang i april.

    For jeg holdt ikke stand, men prøvede heller ikke. Jeg har det sidste års tid forberedt min bedre halvdel på at, når der kom en afløser til mit Nikon D700 ville jeg opgradere – Hvis det havde video. For tilbage i 2010 lånte jeg et D3s af Goecker i forbindelse med J-Popcon, og der eksperimenterende jeg for første gang med at skyde film med et spejlreflekskamera. Og jeg syntes det var spændende at prøve, og bestemt noget jeg gerne vil lege endnu mere med.

    Jeg kunne sagtens bare beholde mit D700, og så købe en lækker camcorder. Men så står man altid lidt med valget, om det er det ene, eller andet kamera man har fremme.

    Og der er det jo så at D800 har video, er full frame på hele 36 Mpix, og kan bruge mine forskellige objektiver. Det ville en camcorder ikke kunne.

    Jeg kan dog ikke retfærdiggøre at købe et D4, jeg er trods alt bare en passioneret amatør. Så det bliver et D800 (uden E) som jeg allerede har bestilt, samt et batterigreb. Næsten som billedet herover viser.

    Onsdag d. 15/2-2012 holder Goecker Nikon Demo dage, og der kigger jeg da lige forbi.

  • Mine Lomo billeder

    Jeg har tidligere skrevet om mit Diana F+ kamera, som jeg fik af min kone for et par år siden. Og da jeg i dag fik en kommentar på mit tidligere indlæg, tænkte jeg at det måske var på tide at vise nogle af billederne frem.

    Jeg har siden mit oprindelige indlæg også fået købt mig en scanner som kan scanne mine 120 film, og det betyder jo også en del for kvaliteten.

    [one_half]

    Amalie dobbelt eksponering 120 mm
    Mit første Lomo billede, digitaliseret ved at holde det op foran min monitor. Og så tage et billede med min mobiltelefon.

    [/one_half][one_half_last]

    Denne gang digitaliseret med en Canoscan 9000F som kan scanne 120 film

    [/one_half_last]

    Det hjalp at få en ordentlig scanner, jeg valgte at købe en Canon CanoScan 9000F som har holdere til dias, 35mm og 120 film. Og så kan både min fars og svigermors, gamle dias billeder blive scannet ind.

    I forhold til valg af film, så har jeg endnu ikke fundet et favorit mærke. Og sidst jeg købte film, var det fra den bøtte der står inde hos Photografica, hvor man vist får 10 film for 200 kr.

    Herunder er et udvalg af mine Lomo billeder.

  • Tag backup af dine billeder til Dropbox, og få ekstra plads

    Tag backup af dine billeder til Dropbox, og få ekstra plads

    [et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”3.0.47″][et_pb_row _builder_version=”3.21.1″][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.21.1″][et_pb_text _builder_version=”3.21.1″]

    Som fotograf er Dropbox, et vidunderligt værktøj til at dele billeder med modeller. Og også imellem de forskellige maskiner, som man ejer. Jeg har også læst, at der var en fotograf som havde installeret dropbox hos sine forældre og bedsteforældre, og så sat deres computere op til at bruge en Dropbox mappe som kilde til baggrundsbilledet på desktoppen, og screensaveren.

    Jeg har aldrig betalt for at bruge Dropbox, for hvis jeg bare skulle tage backup af alle mine billeder. Ville det koste $795 om året for 1TB data, foruden den tid det vil tage min computer at uploade alle billederne.

    Så derfor er jeg startet med de 2GB man får gratis, så har jeg inviteret nogle venner og har i alt 3,5 GB plads. Det har været okay til, at sende ting frem og tilbage, imellem mit arbejde og hjemmet.

    Det vil sige, indtil her til aften.

    Få mere plads – Helt op til 5GB gratis plads.

    Hos PetaPixel fandt jeg en artikel, som fortæller at man i en beta periode kan få op til 5GB ekstra plads hos dropbox.

    Og det skulle jo prøves, så jeg startede med at hente den opdaterede Dropbox klient på denne side:

    https://forums.dropbox.com/topic.php?id=53544 (Linket som PetaPixel siden har, er ikke det nyeste link til Dropbox beta)

    Efter download, en hurtig installation og så vil den lige opdatere nogle database filer.

    Det fungerer så på den måde, at for hver 500MB du uploader til Dropbox. Får du 500MB gratis plads, optil et maksimum på 5GB ekstra plads.

    Sådan fungerer det

    • Du downloader og installerer den opdaterede beta klient fra Dropbox.
    • Du sætter dit kamera eller din iPhone til din computer, eller som jeg gjorde – En kortlæser og et hukommelseskort.

    [/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.21.1″][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.21.1″][et_pb_text _builder_version=”3.21.1″]

    Når du gør dette vil følgende vindue komme frem.

    Derefter vælger man bare den der er markeret (Import pictures and videos med Dropbox). Så starter importen helt af sig selv. Man kan trykke på det lille ikon i Systray, og se hvor langt den er nået med, at kopiere billeder ned på computeren.

    [/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.21.1″][et_pb_image _builder_version=”3.21.1″ src=”https://www.photofolio.dk/wp-content/uploads/2019/03/AutomatiskAfspilning.png”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.21.1″][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.21.1″][et_pb_text _builder_version=”3.21.1″]

    Men husk, det er kopieringen fra kort til computer, ikke selve upload til Dropbox serverne. Og det er først når det sker at du pr. 500MB billeder får 500MB plads. Dette kan tage nogle timer, så lad computeren stå natten over – Så er den klar.

    [/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.21.1″][et_pb_image _builder_version=”3.21.1″ src=”https://www.photofolio.dk/wp-content/uploads/2019/03/DropboxImportPicturesAndVideo.png”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.21.1″][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.21.1″][et_pb_image align=”center” force_fullwidth=”on” _builder_version=”3.21.1″ src=”https://www.photofolio.dk/wp-content/uploads/2012/10/DropboxSpaceIncreased.png”][/et_pb_image][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

  • Nikon D800 og D800E er blevet annonceret

    Så er Nikon D800 og D800E blevet annonceret på Nikon Danmark’s hjemmeside.

    Detaljer er følgende:

    • 36,3 megapixel CMOS-sensor i FX-format (fuldformat) med højt signal-støjforhold, stort dynamisk område og 12-kanalers udlæsning.
    • ISO 100-6.400: kan udvides op til ISO 25.600 (ækvivalent) og ned til ISO 50 (ækvivalent).
      Kontinuerlig optagelse med 4 bps med FX/5: 4-beskæringsindstillinger. 5 bps med 1,2x/DX-beskæringsindstillinger.
    • Multiområde D-video optager 30p, 25p og 24p fuld HD-video (1080p) i FX- og DX-format. Maks. optagetid ca. 29 minutter 59 sekunder. Kan sende ikke-komprimeret HDMI til eksterne enheder og styre HiFi-lyd.
    • Multi-CAM3500FX-system med 51-punkters AF: dækningsindstillinger med 9 punkter, 21 punkter og 51 punkter, der kan vælges og konfigureres individuelt. Følsomhed ned til -2 EV (ISO 100, 20°C).
    • EXPEED 3-billedbehandlingsenhed med 14-bit A/D-konvertering og 16-bit-billedbehandling, der giver fremragende tonegradering.
    • 8 cm (3,2″) LCD-præcisionsskærm med ca. 921.000 punkter med automatisk justering af lysstyrke, antireflektererende belægning med stor farvegengivelse
      3D Color Matrix III-lysmåling: 91K pixel AE AF-sensor med ansigtsgenkendelse, der altid er aktiveret.
    • 100 % søgerdækning og tre beskæringsindstillinger: 5:4, 1,2x og DX-format, med søgermaskering.
      Dæmpet optagelse: perfekt til diskret fotografering, da lyden fra kameraspejlets returmekanisme er mærkbart reduceret.
    • Præcis og slidstærk lukkerenhed: standardholdbarhed på 200.000 cyklusser med en maksimal lukkertid på 1/8.000 sek. og flashsynkronisering ved op til 1/250 sek.
      Lagringsmedier: CF- og SD-kortpladser.
    • Indbygget i-TTL Speedlight: GN/ledetal ca. 12 ved 24 mm objektivdækning.
    • Holdbart kamerahus i magnesiumlegering: fugt- og støvafvisende.
    • Understøtter trådløst LAN og Ethernet via trådløs sender WT-4 (ekstraudstyr).

    Forskellen på D800 og D800E er at D800E har et optisk lavpasfilter uden anti-aliasing-egenskaber. Som skulle give endnu skarpere billeder.

    Kilde: Nikon Danmark D800 og Nikon Danmark D800E

  • Et kig mere på Adobe Photoshop CS6

    Denne gang et eksempel på background saving og liquify funktionen. Jeg har dog ikke så store filer, at jeg oplever det som et problem når jeg gemmer filer. Men måske når man forhåbentligt snart, opgraderer til et Nikon D800.

    Det samme med liquify, det er yderst begrænset hvad jeg har brugt det til – Men videoen viser da en kraftig hastighedsforøgelse.

  • Et lille kig på Camera Raw 7 og Photoshop CS6

    Et kig på Camera Raw 7, og sidst i videoen et hurtigt kig på Adobe Photoshop CS6’s nye interface.

    Glæder mig til at se hvad der kommer i Adobe Photoshop CS6.

  • Adobe Lightroom 4 beta frigivet

    Så er første beta udgave af Adobe Lightroom 4 kommet.

    Hent den hos Adobe Labs (kræver en gratis konto):

    http://labs.adobe.com/technologies/lightroom4/

    Jeg vil kigge på den i løbet af et par dage og komme med en lille anmeldelse, husk at det er BETA software og det kan være fejlbehæftet – Så installation er på eget ansvar.

  • Nye gadgets

    Så har jeg fået mig nogle nye gadgets som jeg kan benytte i forbindelse med fotografering.

    Den først og største nye ting jeg har fået mig er en iPad 2 og det er faktisk den jeg benytter lige nu til at skrive dette indlæg. Den anden gadget er en iPhone 4, og jeg må indrømme at det var først da jeg bestilte min iPad at jeg indså at det var en god ide at holde mig til samme platform. For med en iPad og en iPhone kan apps deles imellem enhederne, og de ting min kone køber til sin iPhone kan jeg også installere uden at skulle købe programmerne 2 gange.

    Og den sidste er et kamera connection kit, et lille stik jeg sætter i bunden af min iPad og så kan jeg kopiere billeder direkte fra mit Nikon D700 til min iPad – På den måde kan jeg hurtigt gennemse billederne og med en app kan jeg faktisk give billederne stjerner, rating og synkronisere til min Lightroom.

    Og til at starte med vil jeg gennemgå hvordan jeg brugte min iPad, mit connection kit og min Photosmith app til at hjælpe mig i weekenden.

    Noget familie havde spurgt om jeg ville fotografere deres datters konfirmation og jeg havde takket ja, så da vi ankom til kirken fik jeg taget billeder før, under og efter selve konfirmationen. Derefter var der en times tid inden vi skulle til selve festen, så vi fik noget at drikke et andet sted og jeg fik sat mit udstyr sammen.

     Her har jeg har tilsluttet mit kamera med USB, da mit Nikon D700 bruger Compact Flash kan jeg ikke sætte kortet direkte i adapteren.
    Her har jeg har tilsluttet mit kamera med USB, da mit Nikon D700 bruger Compact Flash kan jeg ikke sætte kortet direkte i adapteren.

    Connection kit i iPad, USB i kit og USB i mit kamera. På den måde kunne jeg importere alle billederne ind (min iPad er på 32GB) og så med App’en Photosmith kunne jeg hurtigt skrive keywords, give fra 1-5 stjerner samt farvekode billederne.

    Da vi kom hjem om aftenen, åbnede jeg Lightroom på min PC’er og startede synkroniseringen fra iPad til Lightroom. Billederne blev så importeret, den Collection jeg havde lavet blev tilføjet – Og selvfølgelig var alle min stjerner og farvekoder med.

    Da det stadig er en App som er under udvikling kan man f.eks. ikke arbejde med ens eksisterende Lightroom bibliotek – Det hele skal igennem Photosmith – Men det er en af de features de arbejder på.

    Det er bestemt en app jeg vil bruge fremover i forbindelse med foto, læs meget mere om den på http://blog.photosmithapp.com/index.php/photosmith-the-grand-tour/

    Jeg købte mit kamera kit hos M.I.C. Gadget http://store.micgadget.com/49-card-readers, husk dog at der kommer told og moms oven i prisen (det gjorde der for mig), så det er 199,- du skal ligge oven i prisen. Og så burde jeg nok have læst beskrivelsen lidt nærmere, og bestilt en med Compact Flash læser.

    Mark Wallace fra Adorama TV, har lavet en 10 minutters anmeldelse af Photosmith hvor han gennemgår alle mulighederne i den.

  • Still Alive af Sounthesia ved J-Popcon 2010

    Still Alive af Sounthesia ved J-Popcon 2010

    Ved J-Popcon optog jeg en koncert med Sounthesia, her er et af deres numre. Sangen er fra spillet Portal.

    Under J-Popcon 2010 havde Goecker sponsoreret et Nikon D3s samt et Nikkor 70-200 f/2.8, det var blandt andet det jeg brugte til at filme noget af koncerten.

    Og nu kan jeg kun vente på at der kommer en opgradering til mit Nikon D700 – Måske et Nikon D800 som kan optage video.