I gamle dage (for 10 år siden) brugte man favoritter, eller bogmærker til at gemme sider man besøgte ofte. Du havde dine bogmærker på din computer derhjemme, og på arbejdet havde du nogle andre. Eller du havde sågar en bærbar computer med dig, men hvis den blev stjålet eller gik i stykker mistede du dine bogmærker.

Så kunne man begynde at bruge en service som Del.icio.us til at dele bogmærkerne med venner, og du slap samtidigt for at tage backup af dem. Men du skulle stadigt holde øje med om der kom opdateringer.

Så i 2003 begyndte der at komme RSS feeds, og der kom samtidigt flere forskellige sider der kunne hjælpe dig med at bygge din helt personlige side.

I 2005 fik RSS sit helt ikon, Feedicon. Dette ikon blev udviklet til Firefox browseren, og efterfølgende brugt af microsoft. I dag har alle blogs, aviser og andre medieudbydere deres eget RSS feed med top historier og seneste sladder.

Selve indholdet af et RSS feed er blog indlæggene uden den omkringliggende hjemmeside, se RSS feedet til denne side. Feedet fra denne blog og andre kan så blive læst af en RSS læser, som måske er en hjemmeside du logger på (Google/iGoogle), Outlook eller Thunderbird ja sågar din IPhone eller Android telefon kan bruges.

Jeg bruger Google Reader som min primære kilde til at læse mine RSS feeds, og har en app på min Android telefon som hedder Readerscope som kan læse indholdet af min Google Reader konto. Så når man lige har et ledigt øjeblik kan man følge med på telefonen. Tidligere har jeg brugt iGoogle som startside, men jeg har skiftet til Google Reader.

Darren Rowse fra Problogger.net har skrevet en artikel om RSS feeds, og hvordan man bruger dem. Så hvis du ikke er begyndt at bruge RSS, vil jeg anbefale dig at starte.

Så hvis du vil starte nu, kan du begynde med mit feed:

RSS

Og her kan du se mit RSS feed af Danske fotografer som jeg følger.