Jeps, det er et emne, som har været nævnt igen og igen, denne gang fik jeg selv problemet lidt for tæt på og jeg vil skrive noget om hvad jeg gør for at forhindre tab af data.
I sidste uge begyndte min computer på give problemer, var langsom om at reagere, sløv når man prøvede noget, CPU’en lå på 100% uden nogen grund. Og efter at have undersøgt det hele aftenen, hørte jeg pludselig en klikkende lyd fra min computer. Så jeg åbnede maskinen og lokaliserede harddisken som klikkede, jeg hev drevet fra og genstartede computeren igen. Blot for at se, at mit drev, der indeholder alle mine billeder var væk.
Forbandet!
Jeg bruger Lightroom til at importere nye billeder fra mit kamera, og jeg har sat den op, så når jeg importerer billeder tager den en backup til et netværksdrev. Desværre havde jeg re-installeret min pc (Ja, jeg kører Vista) i oktober, og jeg havde ikke fået den sat op til at gøre det igen. Alle mine fede billeder af mine børn, min niece som blev født i september og flere andre billeder af familie og venner var tabt.
Hvad gør man så?
Jeg tog harddisken med på arbejde og tilsluttede den til en anden maskine, jeg købte for nogle år siden noget software til at gendanne mistede filer, så jeg havde håbet at gøre det. Men den klikkede stadigvæk, fejlen kaldes også “The klik of Death”. Jeg søgte efter firmaer som kunne hjælpe mig med at reetablere data på min harddisk, men i mit tilfælde (en hardware-fejl) ville det koste omkring $1500. Da det hovedsageligt var fotografier af sentimental værdi ville jeg tilbringe weekenden med at se om der var noget jeg kunne gøre, frem for at betale $1500 for at redde min røv.
Først scannede jeg min computer igennem efter billeder, intet fundet.
Så kiggede jeg på mit netværksdrev, ingenting.
Så hev jeg fat i mit eksterne SATA-drev, men jeg kunne ikke finde strømforsyningen. Helt ærligt, når noget går galt, går alting galt. Jeg var nødt til at fjerne drevet fra det eksterne kabinet og montere det i computeren, det var en tom disk. Måske var der nogle gamle ting, så jeg startede min Restorer (www.bitmart.net) og efter ca. 6 timer havde den skannet hele overfladen på en 250GB disk. Uden held, der var en masse gamle ting – Men ingen billeder.
Så i går (lørdag) tog jeg ned til den lokale computerforretning for at købe et andet harddisk kabinet, og så kom jeg hjem med en fiks harddisk docking-station, hvor man bare kan skifte SATA harddiske. Så jeg begyndte at gennemgå mine harddiske, og Hey! – Der var en sikkerhedskopi jeg havde lavet for nogle måneder siden, samt de manglende billeder.
Så hvad nu?
Man må vel hellere lave sig en backup-procedure, og gerne med en eller anden form for automatisering. Jeg snakkede med en ven om problemet, og vi fandt ud af at vi nok skal sørge for at lave en eller anden form for spejling hjem til hinanden. Han får en harddisk monteret i min server, og jeg får en harddisk monteret i hans server. Så det skal bare konfigureres.
Men i mellemtiden er dette hvad jeg gør:
Selve billederne ligger lokalt på maskinen når jeg arbejder med dem, jeg har forsøgt at havd dem på et netværksdrev. Men det er for langsomt at arbejde med på en behagelig måde. Jeg sørger for at hver gang jeg importerer billeder bliver de samtidigt kopieret til min server. Min server har spejlede harddiske, det er vel også en slags beskyttelse imod defekte harddiske.
Jeg sørger også for at tage backup af mine Lightroom katalog filer, en gang om ugen. Disse filer indeholder selve ændringerne til mine billeder, så behøver jeg ikke at behandle billederne igen.
Og så bruger jeg min nye harddisk docking-station til at foretage en backup en gang imellem. Den blev leveret med software til at kopiere eller synkronisere mapper, blot ved tryk på en knap.