Tag: Portræt

  • Sinterbell fra Twitch

    Sinterbell fra Twitch

    [et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”3.21.1″][et_pb_row _builder_version=”3.21.1″ custom_padding=”0|0px|18.6944px|0px|false|false”][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.21.1″][et_pb_text text_orientation=”justified” background_layout=”dark” _builder_version=”3.21.1″ text_font=”||||||||” ul_font=”||||||||” header_font=”||||||||” header_2_font=”||||||||” header_text_align=”left” admin_label=”Indledning”]

    Den 31. oktober 2015, var jeg forbi Falkoner Salen på Frederiksberg, for at tage billeder til live streamingen af Verdensmesterskabet i League of Legends (World Championship 2015), selve finalen blev afholdt i Berlin.

    Efter finalen tog jeg billeder af den kvindelige vært, Sandra (aka Sinterbell)

    [/et_pb_text][et_pb_image src=”https://www.photofolio.dk/wp-content/uploads/2019/03/sinterbell-staaende.jpg” _builder_version=”3.21.1″][/et_pb_image][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″ _builder_version=”3.21.1″][et_pb_image src=”https://www.photofolio.dk/wp-content/uploads/2019/03/sinterbell-sidende.jpg” _builder_version=”3.21.1″ alt=”Sinterbell siddende på scenekanten” title_text=”Sinterbell siddende på scenekanten til League of Legends arrangement i Falkoner Salen”][/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”3.21.1″]

     

    Sinterbell er en kvindelig streamer fra Twitch, som blandt andet spiller League of Legends.

    Se mere af Sinterbell på Twitch, Facebook og Instagram

    [/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ fullwidth=”on” _builder_version=”3.21.1″][et_pb_fullwidth_image _builder_version=”3.21.1″ src=”https://www.photofolio.dk/wp-content/uploads/2019/03/Sinterbell-og-Eutaku-vaerter-ved-League-of-Legends-World-Championship-2015.jpg” alt=”Sinterbell og Eutaku” title_text=”Den kvindelige vært Sinterbell og den mandlige vært Eutaku”][/et_pb_fullwidth_image][/et_pb_section][et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”3.21.1″][et_pb_row _builder_version=”3.21.1″][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.21.1″][et_pb_text _builder_version=”3.21.1″]

    Salen var fuld af spillere og fans af League of Legends, og på scenen var der konkurrencer samt giveaways – Her er nogle af mine stemningsbilleder fra dagen.

    [/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][et_pb_row _builder_version=”3.21.1″][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.21.1″][et_pb_gallery gallery_orderby=”rand” posts_number=”16″ show_title_and_caption=”off” border_radii_image=”on|9px|9px|9px|9px” box_shadow_style_image=”preset1″ _builder_version=”3.21.1″ gallery_ids=”28967,28955,28951,28947,28945,28941,28937,28929,28915,28911,28907,28903,28889,28887,28875,28873,28871,28847,28841,28813,28811,28803,28789,28785,28783,28777,28775,29091,29201,29187,29171,29155,29153,29103,29099,29183,29105,29225,29211,29245,29241,29203,29189,29147,29111,29097,29079,29227,29199,29169,29107,29093,29179,29159,29237″ border_width_all_image=”1px” border_color_all_image=”rgba(51,51,51,0.31)”][/et_pb_gallery][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]
  • Portræt af Kira

    Portræt af Kira

    Et ældre portræt af Kira Camilla Keuer Hansen

    Dette er et af mine ældre billeder fra 2009, men nogle gange vender man tilbage til sit gamle materiale for at blive inspireret. Og så fik jeg lyst til at give dette billede en omgang Lightroom og Photoshop.

    [before-after width=”950px” move_on_hover=”true” viewer_position=”center” label_one=”Før” label_two=”Efter”]
    Portraet af Kira Camilla Keuer Hansen - OriginalPortraet af Kira Camilla Keuer Hansen - Processed
    [/before-after]

    En af mine fotograf venner prøve at låne mit flash udstyr, så hun havde lavet en aftale med Kira, og jeg fulgte med for at vejlede i brugen af det. Samtidigt fik jeg mulighed for at tage en 20-30 billeder af Kira. Det er taget i Vigerslev Parken, som ligger 5 minutter fra min bopæl, en ganske kedelig søndag i November. Modellen er oplyst af en enkelt blitz på et stativ, hvor der er brugt en gennemlysnings paraply.

  • Billeder skal udskrives, ikke samle digital støv

    Billeder skal udskrives
    Husk at billeder skal udskrives

    Dine billeder har bedst af at blive præsenteret på væggen, så de ikke bare ligger og samler ‘støv’ på din harddisk. Hvis du har en god printer, bør du derfor engang imellem udskrive dem, bare et enkelt af en af dine modeller, af et landskab, eller af et familiemedlem – Det betyder så meget at man får dem væk fra skærmen.

    Har du ikke en printer selv, kan du også bestille dem hos en af de mange online udbydere, jeg har tidligere bestilt billeder Pixum og bøger hos Blurb. Og har begge gange været yderst tilfreds. Engang imellem kan man på f.eks. Downtown eller lignende hjemmesider, få et godt tilbud på lærredsprint.

    Billeder fra et meetup

    Tilbage i Juni var jeg til Michael Bang’s meetup – Photomeetup Copenhagen, der tog jeg nogle billeder af Jeannelle. Og det er bare et af de billeder der fortjener at komme ud på papir, du kan se mine udskrifter herunder, det lille er bare et test print – Der er ingen grund til at spilde et A3 ark for blot at finde ud af at der mangler en farve i blækpatronen. Det er printet på min Epson Stylus 1290, en forholdsvis gammel printer med 1 sort og 1 farve patron (med 5 farver).

    Billeder af udskrifter
    Lille print er 10×15 og stor print er A3

    Der er måsken nogen der bemærker at der er lidt forskel i farverne på de to print, det er fordi mine små 10×15 bare er noget billigt papir fra Netto til 70 kr for 100 ark (5,50 kr pr. udskrift inkl blæk), og A3 papiret er Epson papir der passer til min Epson printer (ca 50 kr. pr udskrift inkl blæk).

    Nu mangler jeg bare en ramme – Den må jeg købe i morgen.

    Og så mangler jeg forresten også en farvekalibrerings enhed der også kan kalibrere min printer, jeg har kigget lidt i retning af Color Munki for den kan kalibrere både skærm og printer. Nogen der har erfaringer med den, eller kender til alternative produkter?

    Selve billedet af Jeannelle kan ses i mit portræt portfolio.

  • High-Key portræt af min kone Mette

    High-Key portræt af min kone Mette

    [et_pb_section fb_built=”1″ _builder_version=”3.0.47″][et_pb_row _builder_version=”3.0.48″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”3.0.47″][et_pb_text _builder_version=”3.0.74″ background_size=”initial” background_position=”top_left” background_repeat=”repeat”]

    High-Key portraet af min kone Mette - Processed

     

    Nyt portræt til firmaets hjemmeside

     

    Min kone havde brug for et nyt portræt til sit firmas hjemmeside, og spurgte om jeg ikke ville tage et til hende. Så vi rykkede spisebordet, bandt lampen op og brugte en dug i nervøst velour som baggrund. Til højre for hende er vinduet i vores altandør, og bagved til venstre har jeg en flash der skyder ind i en paraply for at oplyse venstre side af ansigtet.

     

    Med disse simple værktøjer brugte vi små 10 minutter, på at få lavet et nyt portræt til både facebook og hendes firma.

     

    Selve redigeringen er lavet i Lightroom 4, og er hovedsageligt lidt lysning af billedet.

     

    Jeg har også lavet et lysdiagram til billedet, du kan også lave dine egne diagrammer på Lighting Diagram.

    [/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

  • J-Popcon 2010

    J-Popcon 2010

    I november måned var jeg den officielle fotograf til J-Popcon 2010, som jeg skrev i mit tidligere indlæg så er jeg nu med i arrangørgruppen. Og det betød at jeg havde en lang weekend foran mig.

    I alt blev det til 6734 filer på ~220GB, hvoraf 214 var video klip – så 6520 billeder – men så har jeg også taget både RAW og JPEG samtidigt, så de to kameraer gav mig 13040 billeder.

    Fredag, lånekamera og åbningshow

    J-Popcon 2010, ventende gæster foran DGI byen
    Cosplayer ved J-Popcon

    Fredagen startede med at jeg hentede det udstyr som Goecker havde været så venlige at sponsorere til J-Popcon, da det er en forening betyder sponsorater meget. Så Goecker havde lånt os et Nikon D3s, samt et Nikon 70-200 f/2.8 (den gamle udgave) hele weekenden.

    Så jeg ankom til DGI byen omkring kl 10, og brugte det meste af formiddagen til at følge med i de ting som foregår når en så stor ting skal stables på benene. Så en hurtig frokost, og så lige hente et par ting som jeg havde glemt (typisk).

    J-Popcon 2010, ventende gæster foran DGI byen
    Gæster til J-Popcon 2010

    Ved en 15 tiden begyndte gæsterne at ankomme og fyldte langsomt områderne i DGI byen op, og kl 16 åbnede Con’en officielt. Jeg havde allerede fredag et fuldt program der skulle dækkes, Sumo brydning, åbningsshow, et indlæg fra den Japanske ambassade, samt de rum der var åbnet kl 16.

    Haruko Momoi - Åbningskoncert
    Haruko Momoi – Åbningskoncert

    Der var dog også tid til lige at tage billeder til Haruko Momoi’s koncert fredag aften.

    Efter en lang dag med en masse stemningsbilleder og ikke så mange cosplayers som jeg gerne ville have skudt, var jeg hjemme kl 02.00 og skulle tømme hukommelseskort og lade batterier op igen.

    Lørdag, det store cosplay show og 2 x koncerter

    Lørdagen havde også fuldt program, der var igen en masse events der skulle dækkes, en Maid café, et par paneler med stemmeskuespillerne Vic Mignogna og Haruko Momoi. Og så gik det meste af dagen på at dække Cosplay showet, en danseopvisning af Project Chu, koncert med Sounthesia samt koncerten med PRESS PLAY ON TAPE.

    Jeg havde heldigvis en bærbar computer med, så i pauserne kunne jeg tømme hukommelseskort og HD kamera.

    Lørdag var forlod jeg J-Popcon kl 01.00 og gik i seng ved en 3 tiden, endnu engang skulle kort tømmes og batterier lades op.

    Søndag, 80+ portrætter og glade Cosplayers

    Søndag havde jeg ikke så meget der skulle dækkes, så der må jeg indrømme at der brugte jeg det meste af tiden på at få lavet nogle fede portrætter af de gæster der var klædt ud til J-Popcon. Jeg stillede simpelthen mit udstyr op og hev fat i dem som passerede mig, og tilbød at tage deres portræt.

    Det var noget der kunne mærkes helt frem til torsdag, for at tage et ordentligt portræt af en person i fuld figur, bliver man nødt til at gå ned på knæ, så mandag-torsdag havde jeg svært ved at gå op og ned af trapper da jeg havde sat mig ned på knæ og rejst mig op et par hundrede gange på 3 timer.

    Hvad lærte jeg af weekenden?

    Da det var første gang jeg dækkede så stor en event, var der nogle ting som jeg kunne have gjort bedre. Og som skal gøres bedre næste år, men på et par punkter er jeg glad for at have være forberedt. Jeg havde lånt 2x32GB kort som begge sad i det Nikon D3s der var udlånt, og når der var pauser brugte jeg tiden på at tømme kort over på den medbragte bærbare computer jeg havde med. Det samme med det video kamera der var med, det brugte SD kort og kunne optage 2½ time. Men batteriet kunne kun klare 1½, så der placerede jeg kameraet tæt på scenen og havde det sat til strøm under koncerterne.

    Da der var cosplay show valgte jeg at sidde på tilskuerpladserne, og der gjorde jeg god brug af det lånte 70-200 og mit eget 28-300, men næste år skal jeg være tættere på. Samtidigt skal der arrangeres bedre foto sessions af VIP’s som jeg næsten ikke har fået taget nogle billeder af. Så der skal jeg være mere aggressiv.

    Og så skal jeg sørge for at have flere batterier med til mine flash enheder, om søndagen var 3 timers flash lidt for hårdt ved dem – Derfor gik der til sidst for langt tid med at genoplade dem til næste billede, der skal de skiftes hurtigere, og så lades op på et andet tidspunkt.

    Efterbehandlingen

    Lige efter J-Popcon 2010, gik PR maskinen i gang, så allerede mandag var der bud efter billeder til Ekstra Bladet’s artikel. Og selvom jeg ikke fik billeder i selv artiklen, kan nogle af mine billeder ses på Galleri: De vildeste udklædninger. Jeg gik også i gang med at gennemgå alle billeder og video materiale, og det er efterhånden blevet sorteret ud.

    Nu hvor der er gået noget tid har jeg fået lagt et enkelt galleri online af de Cosplayers jeg tog billeder af om søndagen.

    Næste års J-Popcon

    Jeg glæder mig allerede, det var virkeligt fedt at dække det – Og der er for kort tid til næste gang.

    • Damn det er fedt at dække events! Jeg glæder mig allerede til næste års J-Popcon.
    • Sørg for at have flere batterier og hukommelseskort med
  • Foto session på Hotel Fox

    Foto session på Hotel Fox

    I februar 2010 havde jeg sammen med fire modeller og en makeup artist, en spændende foto session på et hotel inde i København.

    Herover ses et af dagens sidste billeder, og der ligger næsten 700 billeder i min Lightroom fra dagen.

    Jeg havde ringet til Hotel Fox nogle dage i forvejen og aftalt at vi kom forbi, og d. 13. februar troppede vi op 4 modeller, 1 makeup artist (MUA) og mig som fotograf. Og efter at have valgt et værelse gik vi i gang, vores MUA begyndte på pigerne, og jeg satte mit udstyr op.

    Til dagen havde jeg medbragt mine to Manfrotto Nano 001b stativer med paraplyer, og endnu engang blev jeg glad for at de er så små. For der var godt nok ikke meget plads at bevæge os rundt på i det lille værelse, og det var endda ikke et af de mindste. Men det var nok ikke beregnet til 6 personer med kamera og makeup udstyr.

    Vores dygtige MUA hed Cecilie Sanko, og hun var hurtig og dygtig til sit håndværk – Ud over makeup artist er hun også ved at uddanne sig til frisør. Og det at have en MUA med på sættet betyder bare det hele, så kan hun holde øje med ting som jeg som fotograf ikke altid lige lægger mærke til.

    Ud over Cecilie, var Casper Mohr der – Casper og jeg har efterhånden mødtes en del gange, og Casper er en super alsidig model at arbejde med, han har altid en taske med tøj og rekvisitter med.

    Casper havde skabt kontakterne til modellerne så vi havde også fornøjelsen af tvillingerne Emma Tatiana og Tara Emilie som var i København den dag, og så Andreas Roger Szwarc Hansen som den anden mandlige model.

    [before-after width=”950px” move_on_hover=”true” viewer_position=”center” label_one=”Før” label_two=”Efter”]

    Emma og Casper - OriginalEmma og Casper - Processed

    [/before-after]

    [before-after width=”950px” move_on_hover=”true” viewer_position=”center” label_one=”Før” label_two=”Efter”]

    Emma og Andreas - OrginalEmma og Andreas - Processed

    [/before-after]

    Vi mødtes kl 11 på hotellet, og da vi forlod det kl 17.30 var jeg rimeligt træt. Jeg havde heldigvis medbragt nogle vandflasker og æbler så lidt fik vi da at spise. Men ellers så var det faktisk en rimeligt hektisk dag.

    Selve dagen var ganske spændende men bestemt også stressende for mig som den eneste fotograf, jeg skulle helst sørge for at mine modeller fik noget ud af oplevelsen. Så jeg var hele tiden opmærksom på at modellerne ikke bare stod i baggrunden for langt tid, og samtidigt skulle jeg gøre billederne interessante.

    [before-after width=”950px” move_on_hover=”true” viewer_position=”center” label_one=”Før” label_two=”Efter”]

    [/before-after]

    Det var sjovt at arbejde med mere end en model, det gav nogle helt andre udfordringer når man skal instruere 2-3 personer i samme scene. Og så få det til at blive fedt, det havde nok været bedst hvis der havde været en assistent/anden fotograf til at komme med input, men jeg syntes der kom nogle gode billeder ud af det alligevel.

    Et stort tak til alle modeller og MUA, samt til Hotel Fox for lån af en fed lokation.

  • Billeder af atleter

    Selvom jeg ikke gider kigger på sport, så kan jeg godt nyde at kigge på billeder af atleter der udfører deres erhverv.

    På Boston Globe’s hjemmeside, er der et galleri fra Vinter OL i Vancouver, og du bør lige kigge forbi og se de utrolige billeder.

  • Min dag på workshop

    Sidste søndags var jeg på workshop, en workshop som Nicolai Brix afholdte i Grundlæggende flash on-location. Dagen startede med at vi mødtes kl 9.00 til lidt grundlæggende information om brug af blænde størrelse og lukker hastighed.

    Derefter skulle vi lige teste det i praksis på de modeller Nicolai havde taget med til dagen. Vi blev delt i 3 grupper og fik en opgave som lød på at undereksponere himlen for at gøre den dramatisk, og så oplyse modellen med en flash.

    Kate Jakobsen, Nicolai Brix workshop
    Kate Jakobsen, Nicolai Brix workshop

    Selve himlen var den dag ret kedelig, grå og uden form, men med lidt efterbehandling i Lightroom er himlen gjort lidt mere dramatisk.

    Zaid Almayah, Nicolai Brix workshop
    Zaid Almayah, Nicolai Brix workshop

    Efter denne lille opgave gik vi videre til selve lyssetuppet. Først fortalte han om 45-45 lys, dvs. lyset står på et stativ 45 grader foran modellen, og i en højde så paraplyen også kan vinkles 45 grader ned imod modellen.

    Det som Nicolai også lagde vægt på var selve opbygningen af lyset, et lys af gangen, og gerne bruge lidt tid på det – I stedet for bare at sætte alt udstyret op og skyde løs og rykke lidt rundt på stativerne. Dette er helt klart noget af det jeg vil lægge mærke til fremover, tag tid til at sætte lyset – Så bliver alle tilfredse.

    Så vi startede med at sætte et stativ til højre for modellen:

    Zaid Almayah, Nicolai Brix workshop
    Zaid Almayah, Nicolai Brix workshop

    Dernæst tilføjede vi en reflektor, vi lånte en California Sunbounce – Den var let og god at arbejde med.

    Zaid Almayah, Nicolai Brix workshop
    Zaid Almayah, Nicolai Brix workshop

    Dette var for at opbløde den meget mørke side af ansigtet når der kun kommer en blitz fra den ene side. Som i kan se rammer den også væggen som er ca. 1 meter bag Zaid, den burde måske være vinklet så den kun havde ramt modellen.

    Denne lysteknik kaldes også Rembrandt lys, læs mere på wikipedia.

    Efter denne øvelse skulle vi lære en anden lysteknik, denne gang Butterfly lys teknikken. Der placerer man lyset foran og over modellen, og en reflektor lige under. Her er et billede af en af de andre deltagere og Nicolai som beskriver og forklarer.

    Nicolai Brix workshop
    Nicolai Brix workshop

    Og som før, efter 10-15 minutters gennemgang af teknikken skulle vi deltagere prøve det selv, her er nogle af de billeder der kom ud af det.

    Først starter vi med lyset lige oppe over modellen.

    Mia Borg, Nicolai Brix workshop
    Mia Borg, Nicolai Brix workshop

    Så tilføjer man en reflektor nedenunder.

    Mia Borg, Nicolai Brix workshop
    Mia Borg, Nicolai Brix workshop

    Og så har man butterfly lys, ideen med lyset er at der formes en sommerfugl under næsen. Teknikken er optimal hvis modellen kigger direkte ind i kameraet.

    Her ses en anden deltager som lige har taget et billede, og med Nikons CLS udløser jeg lige efter udstyret. Modellen Mia sidder og holder reflektoren.

    Workshop behind the scenes
    Workshop behind the scenes, en anden deltager tager et billede af Mia Borg

    Lidt teknisk information om off-camera flash – Jeg havde lånt en Nikon SB-800 blitz af Nicolai, og var ganske imponeret over hvordan Nikons CLS virker.

    Normalt bruger jeg Cactus triggers, også kaldet Powerty Wizards til at udløse de Canon blitz jeg bruger – Men jeg skal vist have nogle Nikon blitz.

    Her er lidt flere billeder taget med Butterfly lyset.

    Michael Nielsen, Nicolai Brix workshop
    Michael Nielsen, Nicolai Brix workshop – Her er det så mig, fotograferet af Kasper Lind

    Michael Nielsen, Nicolai Brix workshop
    Michael Nielsen, Nicolai Brix workshop, og mig igen – Denne gang efter en god omgang Lightroom

    Efter lidt tid med dette setup, fik vi vist endnu en teknik – Denne gang skal lyset stå på siden af modellen, og så skal modellen dreje overkroppen en anelse. På den anden side skal der så være en reflektor (kan også være en sekundær blitz), så begge sider af ansigtet bliver oplyst. Her kan i se hvordan vi arbejdede med lyset:

    Nicolai Brix, workshop
    Lyset er placeret på siden af Mia Borg, Kasper Lind holder en reflektor i modsatte side og en anden deltager tager et billede.

    Og her er så et portræt af Mia med denne lyslægning:

    Mia Borg, Nicolai Brix workshop
    Mia Borg, Nicolai Brix workshop

    Efter de grundlæggende øvelser spiste vi lidt frokost, og tog derefter ud til Kongelundsfortet hvor vi kunne afprøve vores teknikker.

    Her er lidt udvalgte billeder fra Kongelundsfortet.

    Mia Borg
    Mia Borg, Kongelundsfortet

    Mia Borg, Kongelundsfortet
    Mia Borg, Kongelundsfortet

    Zaid Alamayah
    Zaid Alamayah

    Kate Jakobsen
    Kate Jakobsen

    Kl 16.00 sluttede workshoppen – Så alt i alt en fed dag, og Nicolai’s workshops kan klart anbefales til alle der har lyst til at lære mere om portræt fotografering.